Vi er fire ansatte på kontoret i JoinJet, som holder til i SUN-AIR of Scandinavia A/S hovedsæde i Billund.
SUN-AIR of Scandinavia A/S har eksisteret siden 1978, hvor det hele begyndte i det små med taxaflyvning. I dag er vi blevet større og er 200 ansatte. Rutenettet fordeler sig ud i Europa, hvor destinationerne fra Billund og Aarhus blandt andet hedder London, Paris og Bruxelles.
I 1996 blev vi franchisepartner hos British Airways, hvilket er en garanti for et højt sikkerhedsniveau og god service. Denne aftale er netop blevet forlænget for en ny fireårig periode.